Hvad laver en blikkenslager
Drømmer du om at forskønne og restaurere alt fra moderne funkisvillaer til gamle slotte- og herregårde og arbejde kreativt med formbare metaller i et traditionelt håndværk kombineret med moderne teknik og materialer?
Så er blikkenslagerfaget helt sikkert noget for dig!
En blikkenslager er en håndværker som er specialiseret i udendørs blikarbejde på bygninger og facader. Ordet ”blik” i stillingsbetegnelsen dækker over materialer som fx zink, kobber og aluminium, som en blikkenslager typisk arbejder med. En blikkenslager udlæres i et stolt og traditionsrigt håndværk, hvor der skabes solide holdbare løsninger til glæde og gavn for vores arkitektur og byggeri.