Gode muligheder for job
Flere analyser og rapporter har i de seneste år peget på, at Danmark kommer til at mangle omkring 70.000 faglærte de kommende år. Lige nu er arbejdsløsheden for blikkenslagere lav, og der er flere firmaer, der efterspørger flere hænder. Der er derfor rigtig gode muligheder for at komme i job, når svendebrevet er i hus.
Der findes blikkenslagerfirmaer i hele landet. Nogle firmaer har specialiseret sig i blikarbejde på tag- og facader, mens andre også udfører VVS-opgaver. Se en liste over blikkenslagere i Danmark her
Bemærk at listen ikke er en udførlig liste over alle blikkenslagere i Danmark. Der findes altså flere firmaer, end dem, der står på listen.
En uddannelse med karrieremuligheder
Drømmer du om at køre rundt i egen firmabil og være din egen chef ? Med et svendebrev som blikkenslager fra VVS-energiuddannelsen, er der gode muligheder for at starte egen virksomhed og blive selvstændig.
Hvis du på et tidspunkt får lyst til at bygge ovenpå din uddannelse og læse videre, åbner VVS-energiuddannelsen op for adgang til flere forskellige videregående uddannelser. Du kan fx videreuddanne dig til kort-og landmålingstekniker, byggetekniker, energiteknolog, installatør eller tage en professionsbachelor i bygningskonstruktion. Læs mere om karrieremulighederne her